Brandet er en muskel, du skal bruge for at stå skarpt på markedet. Det er et aktiv, som binder hele forretningen sammen
Branding er meget mere end “bare” marketing, et logo og en imagefilm.
Det handler om at læse markedet, tage strategiske valg og - ikke mindst - fokusere sin indsats. Det er det, der er kernen i mine ydelser.
Strategisk afklaring
Hvor er kunderne på vej hen, hvilke trends driver markedet, og hvad det betyder for din forretning? Passer dine produkter, din markedsføring og dit brand ind i den nye virkelighed og i kundernes ”Why”?
Vi anlægger et perspektiv, der er udefra-ind. Vi skal ud af maskinrummet og se på kunderne. Har kundernes behov ændret sig, hvor opstår de nye markeder, og er magtbalancen i industrien forandret? Kig på trends, der måske forandrer din kategori og din kontekst - og vær nysgerrig!
Vi går tilbage i din forretning og ser indefra-ud. Hvor er de (nye?) kommercielle muligheder? Vurder dine ydelser, produkternes styrke og industriens attraktivitet.
Fundament
Hvad er kernen i din forretning - dit DNA - som gør dig i stand til at engagere kunder, medarbejdere og andre vigtige målgrupper. Hvad gør, at du står som et til et fyrtårn på markedet?
Dit DNA skal være relevant, differentierende og troværdigt.
Med udgangspunkt i DNA’et definerer vi hele det fundament, som danner udgangspunkt for, hvordan virksomheden og brandet møder sit marked, så du får en stærk position og størst mulig effekt af dine investeringer.
Aktivering
Hvordan markedsfører du på tværs af kanaler og touchpoints? Hvordan engagerer du medarbejderne og de talenter, du gerne vil tiltrække. Og hvad betyder brandet for din portefølje af produkter og services?
Vi laver en marketingstrategi, så du kommunikerer relevant og skarpt til dine målgrupper - med det rette indhold på de rette tidspunkter.
Med employer branding skaber vi ambassadører internt, så organisationen bliver i stand til at levere on-brand, og så du kan tiltrække de bedste talenter.
Vi arbejder med din produktportefølje og ser på, hvilke produkter og services, du skal udvikle, for at dit brand leverer værdi for kunden og bundlinjen - også i fremtiden.
Dine behov definerer processen
En forlænget arm og den eksternes blik
Mine ydelser er baseret på en gennemprøvet værktøjskasse, og de er 100% tilpasset den enkelte opgave, fordi virksomheder og udfordringer er forskellige. Brug mig i situationer, hvor du har behov for en brand strateg, der kan se på tingene udefra, og til længerevarende opgaver, hvor jeg flytter ind, til opgaven er løst. Jeg har fokus på involvering af organisation og vigtige stakeholdere, så der er den nødvendige buy-in i virksomheden, når resultaterne skal forankres og videreføres i den daglige drift.
Brand audit
Et brand audit er et serviceeftersyn af din markedsføring og din virksomheds markedsposition mhp. at sikre, at din forretning resonerer med markedet og er differentieret i forhold til konkurrenterne. Vi tager udgangspunkt i de trends, der påvirker din konkurrencekraft og identificerer områder, hvor du skal styrke din position eller indsats for at stå skarpt i forhold til kundernes forventninger og efterspørgsel.
Start-up Tool kit
Hvis du har skabt en ny virksomhed, skal du have etableret en kommunikationsplatform, der formidler dit DNA med saft og kraft. Jeg hjælper dig med at skabe et fundament, så du let kan briefe investorer og komme i gang med din markedsføring.
Brand- & Marketingstrategi
Brand- og marketingstrategier findes i mange størrelser. Nogle er udviklingsstrategier, der inddrager hele organisationen i at definere virksomhedens DNA og brand fundament, for derefter at lægge en plan for aktivering i kunderejser, employer branding og innovation. Andre er reviews, der opdaterer en eksisterende strategi, så den står skarpere og adresserer nye trends og markedsbehov.
Ad-hoc, Sparring, Inspiration, Facilitering
Hvis dine egne timer ikke slår til, eller du har brug for den eksternes blik på en udfordring, kan jeg tjekke ind. Til et par timers inspiration eller rådgivning. Som den eksterne ressource, der faciliterer interne forløb med dit team. Eller til at løse en helt specifik opgave omkring f.eks. brand arkitektur, value propositions, kunderejser, vision og purpose, eller noget helt andet…
“Unless you stand for something, you don’t stand out.”