Om kopi

Hej, jeg er Eva

IMG_9874 (3).JPG

Det her er også mig…

Ekstern Lektor, CBS
Copenhagen Business School
Department of Marketing

Innovation til Marked
Realdania/BLOXHUB
Medlem af Ekspertudvalget

www.innovationtilmarked.dk
www.innovationtilmarked.dk/node/11

Mit DNA

Som barn af en lægefamilie har hele min opvækst haft fokus på mennesker og det, der driver dem. Hvorfor gør de, som de gør, og hvad kan motivere dem til at handle anderledes?

Nysgerrighed på mennesker er det, der har drevet mig lige siden. Koblet med en solid baggrund i marketing og branding er det nemlig helt centralt for evnen til at bygge stærke brands, der er levedygtige over tid, og som skaber resultater på bundlinjen. Og dem har jeg været med til at bygge nogle stykker af.

Jeg har både hjulpet globale virksomheder som rådgiver på bureausiden og siddet centralt i ”corporate”.  Jeg kan glæde mig over at have bygget brands for mange forskellige virksomheder, bl.a. LEGO, Novo Nordisk, VELUX, Nestlé og Kræftens Bekæmpelse – og små start-ups, der først nu er på vej.

Om det er store eller små virksomheder, B2C, B2B eller NGO, så er mit udgangspunktet altid en dyb forståelse af mennesker og markeder som drivers for kommerciel performance og en stærk brand position.

Der er alt for mange brands, som er ligegyldige. Faktisk er folk generelt ligeglade med, om de fleste brands forsvandt i morgen, og jeg forstår dem godt! Som brand bliver du nødt til at stå som et fyrtårn på markedet og repræsentere noget, der har reel værdi for kunden - og som i øvrigt er troværdigt i forhold til, hvad virksomheden kan levere på. De brands, der lykkes, formår at fastholde deres relevans og få en rolle i kundens liv og bevidsthed, så de bliver valgt til i momentet.

De bedste brands kobler virksomhedens værdier og vision for fremtiden med markedets behov. Det er grundlaget for min tilgang til arbejdet med at skabe konkurrencedygtige og troværdige brands med solid intern opbakning. For en slagkraftig markedsposition lykkes kun med stærk intern forankring af brand strategien. Som den tidligere metalformand, Georg Poulsen, sagde engang: “Hvad nytter det at være et hestehoved foran, hvis man ikke kan få kroppen med?”. Det var godt sagt!

Det, jeg leverer, kan i kort form opsummeres i fire punkter:

  • Opbygning af brands med kommerciel styrke, ”purpose” og stærk intern forankring

  • Markeds- og kundeindsigter til strategisk planlægning, markedsføring og innovation

  • Design til optimal kundeoplevelse og effekt

  • Ledelse af high-performance teams

 
 

professionel baggrund

August 2018
Stifter, Fog Bruun Brand Consulting

2006 - 2018
Senior Director Global Brand Management, VELUX Group
Head of Brand Strategy and Market Research

2003 - 2006
Senior konsulent, SoulFactory Business Development (WPP)

1993 - 2003
CEO & founding partner, Scandinavian Design Group/Futurebrand (McCann)
Marketing consultant, McCann

Øvrigt
Junior konsulent, Landor Associates, Paris
Cand.merc.int, CBS & Ecole Superiure de Commerce de Lyon


 
A brand is what others say about you when you’re not in the room
— Jeff Bezos, Amazon